Skip to content

Generalforsamling & Juletræstænding


Mandag, den 7. December kl. 19:30

i Sprøjtehuset

Generalforsamling
Bylaugets bestyrelse inviterer dig til årets generalforsamling. Siden sidste generalforsamling, er der to medlemmer at bestyrelsen der er fraflyttet byen. Ydermere er der tre bestyrelsesmedlemmer der ikke genopstiller.

Derfor er der brug for nye kræfter, som har interesse i at arrangere 3-4 årlige arrangementer. Så her er alletiders chance for at være med til at præge det sociale liv i byen. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte formanden for bylauget på 31 95 43 17.

Juletræ1

Byens Juletræ
I forlængelse af generalforsamlingen tænder vi byens juletræ. Der bydes på gløgg og æbleskiver, ligesom der kan købes øl og vand.

Med venlig hilsen

Dalby Bylaug

Fastelavnsfest – Tilmelding

Søndag den 15. februar kl. 14:00 til 16:00 i Sprøjtehusetbørn

Bylauget inviterer til Fastelavnsfest i Sprøjtehuset. Kom og lav dit eget flotte fastelavnsris og slå katten af tønden.

Tag dine børn eller børnebørn med til et par hyggelige timer.

Pris: Kr. 20,00 pr. barn

Navn: (skal udfyldes)

Adresse: (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Antal voksne:

Antal børn:

Tilmeld mig til nyhedsbrevet:

Ja takNej tak

Kom til Julehygge i Sprøjtehuset

picture598Lørdag den 29. november kl 15:30

Bylauget inviterer igen i år alle børn og voksne i Dalby til Julestue i Sprøjtehuset. Der serveres varm kakao og gløgg med dertil hørende æbleskiver. Alt til rimelige priser.

Er du i det kreative hjørne, er det muligt at lave sin egen juledekoration for kr. 25,00.

Vi tænder Juletræet kl. ca. 17:00, men inden skal det pyntes med alt det julepynt, vi laver sammen.

Tilmelding er nødvendigt og kan ske på nedenstående måder:

På hjemmesiden eller SMS på 31 95 43 17.

Angiv venligst adresse og hvor mange børn og voksne i kommer.

På gensyn

Dalby Bylaug

 

Navn: (skal udfyldes)

Adresse: (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Antal voksne:

Antal børn:

Tilmeld mig til nyhedsbrevet:

Ja takNej tak

 

Generalforsamling 2014

Dalby Bylaug inviterer til den årlige generalforsamling,

Søndag, den 2. november 2014 – kl. 15:00 i Sprøjtehuset

Vi trakterer med kaffe og småkager. Øl og vand kan købes.

Har du lyst til at bidrage til arbejdet i bestyrelsen, er du velkommen til at stille op til bestyrelsen. Nye kræfter er altid velkomne.

 

Dagsorden:

1. Velkommen og valg af dirigent ved formanden.

2. Generalforsamlingens lovlighed og godkendelse af forretningsordnen ved dirigenten.

3. Oplæsning af indkommende forslag.

4. Formandens beretning og fremlæggelse af revideret regnskab.

5. Fastsættelse af pris på medlemsskab 2015

6. Afstemning om indkommende forslag ved almindelig stemmeflertal.

7. Valg af Formand.

8. Valg af Kasser.

9. Valg til bestyrelsen: – Formand og kasser plus bestyrelse ulige antal totalt.

10. Valg af uvildig revisorer.

11. Debat og afslutning ved dirigenten.

 

Vel mødt

Bestyrelsen

Kom til Sommerfest 23. August

grisDen bedste sommer i mands minde, er ved at gå på hæld, hvilket betyder, at det igen er tid til at holde Sommerfest ved Gadekæret. Menuen står på Helstegt Pattegris, pølser, bagekartofler, brød, salat og hyggeligt samvær med dine naboer.

Vi starter allerede kl. 15:00, med konkurrencer og underholdning for børn og barnlige voksne, så alle har fået en god appetit til vi spiser omkring kl. 17:00.

Som sædvanlig, sælger Bylauget drikkevarer til små priser.

Pris kr. 50,00 pr. voksen. Børn er gratis ifølge med voksne.

Tilmelding med antal børn og voksne er nødvendig:

Navn: (skal udfyldes)

Adresse: (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Antal voksne:

Antal børn:

Tilmeld mig til nyhedsbrevet:

Ja takNej tak

Grillhygge ved Gadekæret

IMG_0243Lørdag den 31. maj samledes et par og tyve stykker til premieren på den første spissammen dag ved Gadekæret. Bylauget havde dækket op, tændt grillen og lagt drikkevarerne på køl. Alt var klar til et par hyggelige timer i naboers selskab!

For første gang havde vi ikke husstandsomdelt invitationer, men opsat plakater på Sprøjtehuset og i Brugsen. Så spændingen var stor – kommer der nogen? Og det gjorde der heldigvis!

Efter aftensmaden, var der snobrød til børnene og bålhygge til de voksne. Det var faktisk så hyggeligt at det blev ud på de lyse timer, før de sidste gik hjem.

Det bliver ikke sidste gang at Bylauget inviterer til spissammen arrangementer – det var det simpelthen for hyggeligt til. Så hold øje med plakaterne i Brugsen og ved Sprøjtehuset, så du kan komme med næste gang!

Kom til Grillaften ved Gadekæret…

steak-grill_WPLørdag den 31. maj kl. 17:30 inviterer Dalby Bylaug hele byen til et Spis Sammen arrangement ved Gadekæret.

Vi tænder grillen op kl 17:30 og håber at se en masse naboer til et par hyggelige timer.

I medbringer mad, service og et tæppe at sidde på.

Det er muligt at købe kolde øl og vand til rimelige priser.

Vel mødt…

Årets katte- konger og dronninger er kåret

Lørdag den 1. marts, havde Bylauget inviteret alle byens børn til Fastelavnsfest i Sprøjtehuset. Der blev serveret fastelavnsboller og cacao til de festligt udklædte børn. Selv et par “modige” voksne var trukket i udklædningstøjet 🙂

Først blev der drukket cacao og lavet fastelavnsris til den store guld medalje. Så kom dagens højdepunkt – Tøndeslagningen. Der var to tønder; én til de store og én til de små. De store børn må hjem og træne deres overarme til næste års Fastelavn, for de blev slået på målstregen af de små, som var de første der fik slået bunden ud af tønden.

I kan se alle billederne her på siden.

Tak til alle de fremmødte for et par hyggelige timer… det gør vi igen næste år 🙂

Fastelavnsfest i Sprøjtehuset

Skal du være Kattekonge af Dalby?

Lørdag den 1. marts kl. 14:00 til 16:00, inviterer Bylauget til Fastelavnsfest for alle børn og barnlige sjæle. Vi byder på gratis fastelavnsboller og kakao til børnene. Kaffe og øl/vand kan købes til rimelige priser.

Kom og lav dig eget flotte fastelavnsris og se om du kan slå katten af tønden.

Tag dine børn, børnebørn med til et par hyggelige timer. Har du en yndlingskammerat, er han/hun også meget velkommen.

Tilmelding er nødvendig:

Telefon:          31 95 43 17
SMS:               31 95 43 17
E-mail:            info@dalbyonline.dk

Skriv hvor mange børn og voksne i kommer

 

Mange fastelavns hilsner

Bylauget

 

Stor opbakning fra hele byen

Tirsdag den 28. Januar var bylauget rundt i byen og sælge medlemskort for 2014. Som mange sikkert ved, har vi ikke solgt medlemskaber de senere år. Det skyldes primært, at bylauget har ligget lidt underdrejet, så salg af medlemskaber, har ikke ligget lige for.

Bylauget har nu fået sin anden vind og har skruet op for aktiviteterne igen. Derfor har vi valgt, igen at sælge medlemskaber. Det var med stor spænding vi begav os ud i kulden for at stemme dørklokker. Hvordan ville vi blive taget imod? Hvis vi havde haft bange anelser, blev de gjort til skamme. Vi blev i den grad taget godt imod. Stort set alle var positive og glade for at der nu kommer til at ske lidt mere i byen.

Der skal lyde en stor tak til alle der bakker op om bylauget. Det er nu engang sjovere at arbejde frivilligt, når man kan mærke ar byen står bag vores arbejde.

Hvis du er en af dem, der ikke var hjemme da vi gik rundt, så fortvivl ikke. Du kan stadig nå det. Du kan se under INDMELDELSE her på siden, hvordan du overfører penge til bylauget, så du også kan blive medlem. Husk at skrive din adresse på overførelsen, så vi kan komme forbi med dit medlemskort.

Vi glæder os til at se alle til de kommende arrangementer.

 

Mange hilsner

Bylauget